Min egen mor kunne ikke kende mig

Jeg skal til fest, og jeg stoler ikke på mig selv

Jeg sidder og lytter til Rihanna’s ”We found love” ft. Calvin Harris. Det er torsdag aften, og den er lige party nok til en træt type som mig lige i dag, men på en made kunne den ikke være mere passende. Jeg skal til fest i morgen. Og jeg kan næsten ikke undgå at lade mig forføre af sangens festlige, hurtige rytme og komme i stemning.

Jeg skal til fest!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke kommer meget ud længere. Jeg vælger det tit fra, ligesom jeg fravælger sex. Jeg er sådan én, som i mine yngre dage adskillige gange har ytret, at jeg ALDRIG bliver for gammel til en bytur, og at jeg aldrig kommer til at forstå, hvorfor nogle folk foretrækker en stille aften hjemme i sofaen frem for en festlig aften (nat?) ude. Dér, hvor det sker. Hvor man virkelig oplever noget.

Hvad kom vi fra?

Nå, ja. Jeg skal til fest i morgen.

Jeg kan ikke huske sidste gang, jeg har været til fest. Sådan en rigtig fest med mange mennesker og mange drinks og dansen på bordene. Gør man i øvrigt stadig det, det med at danse på bordene? Det funkede i Calella i 1999, men noget siger mig, at det måske er upassende til firmafest anno 2017?

Sagen er den, at jeg er en noget så introvert ekstrovert type, som har brug for kendte rammer og hjemmehygge, ligeså meget som jeg har brug for at komme ud blandt andre mennesker og opleve nyt. Men det er nu bare sådan, at det introverte har domineret de seneste par (eller ti) år, og jeg lige pludselig bliver helt nervøs over, at jeg skal til firmafest.

Jeg har helt glemt spillereglerne. Eller har jeg? Hvad hvis det bliver akavet? Eller værre endnu?

Hvad hvis det bliver godt? Super festligt som dengang way back i Calella?

Fuck.

Det må ikke blive ligesom Calella. Jeg har det svært med filtre. Enten er jeg slet ikke med, eller også er jeg med hele vejen. Alt det midt imellem bliver noget rod, som jeg ikke trives i. Men i morgen vil der være alkohol til festen, som der nu er til firmafester, og det siger jeg ikke nej til. Så i morgen bliver det uden filter. Og det gør mig lidt nervøs.

Jeg kan ikke stole på mig selv, når jeg drikker. Jeg stopper ikke, mens legen er god.

Og i morgen ved jeg, at jeg bliver fristet. Ikke af mænd, som vil være kærester med mig. Det vil de ikke, og det vil jeg heller ikke, for jeg er virkelig glad for ham, jeg er gift med. Jeg kan bare godt lide at blive bekræftet og begæret af andre. Og når jeg drikker, kan jeg ikke få nok. Som i at jeg ikke kan være sikker på, at jeg trækker stikket, hvis det bliver rigtig rart.

For helvede, altså.

Jeg skal til fest i morgen. Og jeg ved ikke, hvad det ender med.

Vi ses på den anden side.

– Swingeren

i-m-priscilla-195816

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min egen mor kunne ikke kende mig