Stønheden og Udyret

En forbudt drøm?

dyaa-eldin-103-2

I nat drømte jeg, at ham den frække fra mit arbejde, som (længe) har sendt mig blikke. Lange kærlige blikke. Arbejdede over….

Vi er de eneste på kontoret. Han og jeg. Jeg kan akkurat skimte ham igennem en glasvæg. Han er høj, mørklødet. Store brune øjne. Enorme hænder. Karseklippet, og hans læber er fyldige. Uden at være vulgære.

Kontoret ligger øde hen. Jeg sidder med min computer og arbejder. Løbende løfter jeg blikket og lader det flygtigt strejfe forbi glasvæggen. Jeg kan se hans brede muskuløse ryg igennem den tætsiddende skjorte. Men jeg må blive færdig med arbejdet. Jeg har lovet min kæreste og børn at komme hjem.

Jeg kigger op igen. Han er væk. Jeg når kun lige at mærke skuffelsen brede sig i kroppen, da en varm hånd lægger sig på min skulder.

”Vil du have en kop kaffe?”

Spørger en ultra sexet stemme. Det er ham. Han står bag mig. Jeg kan mærke varmen fra hans krop, og dufte hans parfume.

”Er du her endnu? Jeg troede jeg var alene.” Lyver jeg.

”Men ja tak”, får jeg sagt.

Vi følges ud til kaffemaskinen. Den ligger skjult i et lukket køkken. Vi taler sammen på vejen. Jeg ved dog ikke om hvad.

Jeg mærker mit hjerte hamre afsted. Og føler den tydelige spænding imellem os. Det er mit træk, jeg fornemmer det klart. Han giver mig en tydelig invitation. Jeg ved han har en kæreste og de er ved at flytte sammen. Og så er han yngre end mig, meget yngre.

Min krop er ligeglad. Den skriger på ham.

Han sætter bestemt en kop i maskinen og trykker på Latte. Kaffen begynder at løbe. Han træder et par skridt baglæns, og støder ind i mig. Han flytter sig ikke. Vi står tæt. Han dufter guddomeligt. Sexet, og friskt.

Jeg kan ikke styre min hånd eller mine impulser. Den flytter sig langsomt hen til hans, og strejfer hans fingerspidser.

Han griber fat i mig. Jeg når slet ikke at tænke, førend han har revet mig til sig. Holder mig helt tæt og hvisker mig i øret.

”Er du våd smukke?”

Det er jeg.

Jeg vågner brat af drømmen. Ved siden af mig ligger min kæreste. Han sover stadig.

En følelse af dårlig samvittighed vælter nedover mig. Det var bare en drøm, det skete ikke i virkeligheden. Men en del af mig, håbede lidt det gjorde….

Lad det blive imellem dig og mig….

//Brændt Barn

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stønheden og Udyret